snublesten

Biografier

Til minde om ofre for nazismen i Danmark

Willy Engel

Willy Engel

Vores morfar Willy Engel blev født i Berlin i 1871. Han giftede sig i 1910 med Alice Lovise Amalie Hertz, som var født i Danmark. Som ung var han handelsrejsende for et firma med ægte tæpper. Siden ejede og førte ægtefællerne sammen et pensionat i Warnemünde, som de blev tvunget til at sælge, da Hitler kom til magten i 1933.

Parrets eneste barn, vores mor, Hildegard Rosa (1910 -2009), blev gift med vores far Michael Josef Korzen (1904-1991), der blev født i København i 1934, så det lykkedes Willy og Alice at komme til Danmark.

Efter Alices død boede Willy hos vores forældre på Italiensvej på Amager, indtil vi alle måtte flygte i oktober 1943.

Willy skjulte sig hos et kristent familiemedlem, men han følte, at han satte hende i fare og flyttede hjem til Italiensvej, hvor han blev taget af tyske soldater om natten og ført til Theresienstadt. Her døde han af tyfus den 23. februar 1944.

Skrevet af Lilian Engel og Margit Scheftelowitz, børnebørn af Willy Engel

Snublesten nedlagt: 2021