Tage bliver født den 19. maj 1902 i Taarbæk som ældste søn af i alt seks søskende. Hans far er civilingeniør Carl Fox Maule, og hans mor er Camilla Fox Maule, født Junggreen. Tage tager studentereksamen i 1919 fra Ordrup Gymnasium og påbegynder studier ved Danmarks Tekniske Højskole. I studietiden er han medlem af Akademisk Skyttekorps, hvilket formentlig bestemmer hans retning i livet som officersaspirant. Tage gifter sig med Else, født Svitzer Lyngbye, den 31. marts 1928 i Gentofte, og de får fire børn i henholdsvis 1930 (Bodild), 1932 (Ida), 1934 (Carl) og 1936 (Jens Peter). Familien bor på Henning Bojesensvej 2 i Gentofte.
I 1937 bliver Tage Fox Maule udnævnt til kaptajn og samtidig chef for 1. Livgardebataljon.
Efter interneringen af hæren bliver han i 1943 en del af de militære modstandsgrupper og fører her kommandoen over styrkerne på Slotsholmen og Amalienborg (enheden O.2). I november 1944 bliver han imidlertid angivet af en stikker, arresteret og fængslet, først kortvarigt i Shell-huset. Tage bliver herefter interneret i Vestre Fængsel og er til talrige hårdhændede forhør i Shell-huset. Han bliver deporteret med den sidste fangetransport fra Vestre Fængsel den 2. februar 1945 til Dachau.
På rejsen bliver han smittet med difteri (han er til forhør, den dag Røde Kors får lov til at vaccinere de fanger, der skal deporteres, hvorfor han ikke er vaccineret imod difteri), og han dør natten mellem den 3. og 4. marts 1945.
Af medfanger, der blev transporteret i samme vogn, har familien hørt, at han også på turen derned tager ansvar for de andre fanger, tager pladsen ved døren, hvor der er træk, og i det hele taget tager lederskab, synger og opretholder renlighed, ro og orden.
Han er begravet i en fællesgrav i Dachau, og der findes en gravsten på Gentofte Kirkegård, ligesom Tages navn er at finde på Mindemuren i Mindelunden (den tidligere Ingeniørkaserne i Ryvangen). Else Fox Maule tog i sommeren 1945 rejsen til Dachau for med sine to døtre at finde de jordiske rester af Tage, men det lykkedes ikke.
Om tilfangetagelsen
Tage Fox Maule bliver taget til fange i sit eget hjem den 28. november 1944, hvor familien bestående af Else Fox Maule, deres fire børn, samt barnepigen Carla, har været holdt indespærret i en lille uges tid af talrige tyske soldater. De må ikke gå ud, gå i skole eller komme i nærheden af vinduerne.
Om eftermiddagen den 28. november ringer Tage hjem for at høre, hvordan de har det. Carla, barnepigen, der tager telefonen, kan ikke advare ham, da hun står med en pistol for det andet øre. Idet Tage kommer hjem, bliver han arresteret og må ikke sige farvel til sine børn og familie, men han får sig sneget til at sætte sig i en lænestol i stuen med sin ældste datter på skødet, og her får han, med held, listet en lommebog med modstandsbevægelsens detaljer ned imellem siddehynden og armlænet.
Et særligt efterspil
Tage skrev dagbøger, og hans tredje dagbog, der omhandler noget af opholdet i Vestre Fængsel samt togturen til Dachau, findes den dag i dag. Tages egne noter hører op i løbet af rejsen til Dachau, da han helt enkelt bliver for syg og svag til at skrive. En polsk præst overtager dagbogen og nedfælder sine egne notater på de tilbageværende sider. Ved et tilfælde kommer denne bog til veje igen efter 47 år, og kopier af dagbogen med Tages sidste skrevne ord er i familiens besiddelse.
I øvrigt henvises til Frihedsmuseets beskrivelse: https://modstand.natmus.dk/PersonBiografi.aspx?9541