Samuel ‘Sam’ Besekow blev født den 26. januar 1911 i København. Han var en dansk skuespiller, teaterinstruktør og forfatter.
Sam Besekow blev født som Samuel Besiakof i 1911 i København. Han var søn af skræddermester Leibe (Leo) Besiakof, der i 1906 indvandrede fra Velikie Luki i Rusland, og hustru Sonia Besiakof (født Haikowitz). Samuel tog navneforandring til Sam Besekow. Efter studentereksamen studerede han teaterhistorie i München og Berlin, hvor han blev instruktørelev hos Max Reinhardt. Han var elev på Det Kongelige Teaters elevskole 1933-36 og blev instruktør og skuespiller 1936-38 ved Odense Teater. I perioden 1938-40 var han skuespiller og instruktør ved Riddersalen og i 1941 direktør samme sted.
Den 29. august 1943 blev Sam Besekow anholdt af tyskerne og interneret i lejren Horserød som et af »die hundert besten Köpfe Dänemarks« (Danmarks hundrede lyseste hoveder), som tyskerne truede med at henrette. Sam sad stadig i Horserød, da aktionen mod de danske jøder indledtes den 1. oktober 1943. Han blev først løsladt den 15. oktober. Han frygtede, trods sit ægteskab med den ikke-jødiske Henny Krause, at blive deporteret til Tyskland og flygtede derfor til Sverige fra København den 22. oktober 1943 tidligt om morgenen.
Under eksilet i Sverige påtog Sam Besekow sig stadig instruktøropgaver, og da han efter krigen vendte tilbage til Danmark, kom der for alvor gang i hans karriere. Han varetog utallige instruktøropgaver ved mange danske teatre (50 iscenesættelser de første 10 år og mere end 75 de efterfølgende 20 år) samt ved teatre i Norge, Sverige og Finland, Tyskland og Israel. Også ved tv-teatret var han i 1960-72 en engageret instruktør.
Sam Besekow skrev flere bøger, bl.a. Hecuba (1951), Violinen (1953), Guds gøglere (1954), Ild brænder, eng gror (1958), Breve til en teatergal professor (1959), Skrevet i vand (1962) samt de tre erindringsbøger Skrædderens søn (1964), Syvtallet (1966) og Komedianter (1969). På sin 70-årsdag blev han hyldet af mange kulturpersoner i bogen ”Til Sam Besekow”.
Sam Besekow havde hele livet et nært forhold til sin familie – ikke mindst sin elskede, Jette Hecht-Johansen, og sin lillesøster, Masha, som efter at have turneret med en europæisk teatergruppe rejste til Los Angeles, hvor hun blev sceneinstruktør. Hun endte i San Miguel i Mexico. Sam besøgte hende flere gange sammen med sin niece Lillian.
Samværet med Sam var aldrig enkelt. Hans jiddischkeit inkluderede mange aspekter af livet og blandede sig med hans forståelse af de modsætningsforhold, der for ham var grundlag kunstens kreative muligheder. I samtaler elskede han at komme med indsigter som ”Leg er en rationel beskæftigelse og kunst en irrationel skaben. Og dog formes det rationelle ubevidst og det irrationelle bevidst”. Så var samtalen rigtig i gang. Han elskede den slags. Og samtidig holdt han af at sidde stille med sin sorte kongepuddel eller falde ind i nydelsen af jødiske specialiteter: salz-gurken, borscht, gefillte fisch mit chein etc.
Sam er begravet på Mosaisk Begravelsesplads i København.