Rose Hartwig blev født den 25. september 1880 i København. Hun var datter af grosserer Eskild Moritz Salomon (1854-1918) og Louise Rachel, født Simonsen (1854-1921). Lillebroderen Jakob Eskjeld blev født i 1882.
Familien boede i Kronprinsensgade 8 i København og havde sommeradresse på Jægersborg Allé 11 i Charlottenlund. Eskild Salomon var medlem af Borgerrepræsentationen fra 1893 til 1909 og bestred en lang række offentlige tillidshverv.
Rose og Max fotograferet som nygifte i 1904
Den 31. juli 1904 giftede Rose sig med Max Hartwig (født 1867), der var direktør for et rebslageri og meget rejsende. Parret bosatte sig i begyndelsen i England, hvor de to første børn, tvillinger, blev født. De fik i alt syv børn Maud og John (1905), Dorrit (1909), Ernest (1912), Olaf (1915), Agnes (1916) og Eskild (1919).
Rose blev cand.phil i klassiske studier, men hendes virkelige interesse lå i Montessori-pædagogikken. Hun oversatte bogen “The Problem Child” af den britiske pædagog A.S. Neill. Bogen blev i 1925 udgivet på dansk.
Rose var glad og stolt ved at styre den store børneflok, husholdningen i Frederiksberg-villaen og en lang række ansatte fra kokkepige til vaskekoner. Hun var også dominerende i den udvidede familie Hartwig/Salomon/Simonsen og oprettede kusine-klubben for alle de kvindelige medlemmer. Der blev afholdt mange familiefester på Platanvej.
Familien Hartwig fotograferet ca. 1922 i Tisvilde, hvor de holdt sommerferie gennem mange år. Her er Rose og Max fotograferet foran Helenekilde Badehotel med fem af de i alt syv børn. Bagest ses Dot og Agnes, forrest Ernest, Eskild og Olaf.
Familien boede i mange år i en af de store villaer på Platanvej 20 på Frederiksberg. I 1943 var bopælen dog den nærliggende Frydendalsvej 33. En ven af familien, Valborg Amanda Thyra Bigum, var gift med Olaf Olsen, som var forvalter på Kongens Bryghus KB. Bryghuset producerede blandt andet hvidtøl, også kaldet ‘Nisseøl’. Her havde de en funktionærlejlighed med 18 værelser. Deres søn Sven var livslang ven med Olaf fra Platanvej.
Under krigen husede Valborg adskillige modstandsfolk, en general Carl Viggo Hjalf, befrielsesregeringens minister Mogens Rudolf Fog, kommunister og andre. Valborgs hjælpsomhed udmøntede sig også i at forsøge at gemme Rose og Max Hartwig. Hun gik over til familien Hartwig og afleverede nøgler til et værelse med to opredte senge i den store funktionærlejlighed på KB.
Desværre afslog parret tilbuddet. De var overbevist om, at politiet ville beskytte dem, hvis tyskerne kom. Alle de i Danmark bosatte børn (fem ud af syv) og deres familier reddede sig til Sverige i oktober 1943.
Begge ægtefæller blev deporteret til Theresienstadt. Rose døde i lejren den 25. februar 1944, mens Max overlevede og vendte hjem til Danmark via Sverige med De Hvide Busser. Efter hjemkomsten klarede han sig med lidt hjælp til husholdningen, og han kunne blive i sit eget hjem, indtil kort før han døde i 1959.