Rachel Lea blev født Waniewitz i 1905 i Żelechów i Polen. Rachel emigrerede i 1912 til Danmark sammen med sine forældre Jacob og Zirla Waniewicz. I 1933 blev hun gift med Isak Krasnik. Familien Krasnik hed oprindelig Krasnikof, men i Danmark blev det til Krasnik.
Isaks far hed Bernhard Krasnik og kom fra Rusland. Kun 14 år gammel rejste Isaks mor Chaja (pigenavn ukendt) fra Riga i Letland til Hamborg i Tyskland for at arbejde og spare sammen til billetten til drømmelandet USA. Men pengene rakte ikke, så i stedet blev det Danmark. Her fik Chaja arbejde på en systue. hvor Bernhard var værkfører. De forelskede sig i hinanden, blev gift og fik sammen børnene Isak, Michael, Ella og Ester.
Rachel og Isak mødte hinanden på utraditionel vis. De arbejdede begge hos C. Skovgaard som skræddere. Isak var herreskrædder, og Rachel var syerske. En dejlig solskinsdag var Rakel gået op på taget sammen med nogle andre syersker for at spise sin madpakke. Både taget og vinduerne var sorte, så man skulle være forsigtig, hvor man trådte, da man ikke kunne se, om det var tag eller vinduer. Rachel trådte forkert og røg gennem et af vinduerne og ned gennem loftet til den systue, hvor Bernhard og Isak arbejdede. Først spurgte de, om hun var kommet til skade. Herefter besluttede Bernhard, at hun skulle være hans svigerdatter og dermed Isaks kommende brud. Sådan begyndte de at gå ud med hinanden. I begyndelsen var Rachel ikke så forelsket i Isak, som han var i hende. Men efterhånden blev det gensidigt, og i 1933 giftede de sig.
I 1935 fødte Rachel sin første datter, som ulykkeligvis døde kun otte dage gammel af en hjertefejl. Efterfølgende blev Rakel syg med en så voldsom blærebetændelse, at hun risikerede aldrig at kunne få børn igen. Gudskelov gik det ikke så galt, og i 1938 blev Birgit født, som det første barnebarn i familien Waniewicz. Som et lille mirakel blev Birgit badet i kærlighed og forkælelse både af sine forældre og af sin morfar, mormor, mostrene og onklerne.
I oktober 1943 var Rachel gået med Birgit hen til den tyske besættelsesmagts hovedkvarter i København for at få besked om Isak, der havde været væk et par dage. Det satte punktum for en ellers tryg barndom. Birgit var lige fyldt fem år og blev sammen med sine forældre og en stor del af familien Waniewicz og Krasnik deporteret til Theresienstadt.
Fra 1942 til 1943 var Isak indlagt på hospitalet med tuberkulose. Han havde fået fjernet den ene lunge og var stærkt medtaget. Han blev udskrevet om sommeren og skulle have været på rekreation, men i stedet blev det til halvandet års ophold i Theresienstadt. Her arbejdede han i et stenbrud. Isak boede i en barak sammen med andre mænd, men om aftenen spiste han sammen med Rachel og Birgit.
Da de ankom til Theresienstadt, var Rachel fem måneder henne i sin graviditet, og i februar 1944 fødte hun Preben. Det var et mirakel, at han overlevede, for Rachel havde ikke selv mulighed for at amme ham. Heldet tilsmilede familien, da en tjekkisk kvinde, som også havde født, havde mælk nok til to spædbørn.
En dag fik Isak på fornemmelsen, at der ville ske noget frygteligt med børnene på det børnehjem, hvor Birgit boede. Efter at Preben var blevet født, måtte Rachel ikke have begge børn hos sig. Isak bad Rachel om at gå hen til børnehjemmet og bede om at få Birgit med. Hun gav som forklaring, at hun havde brug for Birgit til at hjælpe sig med at passe Preben. Dagen efter at Birgit var hentet, blev alle 200 forældreløse tyske børn på børnehjemmet sendt i transport til Auschwitz.
Lykkeligvis blev Birgit, hendes forældre og hendes bror reddet af De Hvide busser i april 1945, og et traumatisk kapitel kunne indtil videre lægges bag dem.
Da de kom hjem, var deres lejlighed lejet ud. Alle deres ting var sendt til opbevaring. Isak og Rachel blev henvist til en toværelses lejlighed i Brønshøj, hvor de brugte soveværelset som syværksted. Senere hen lejede de et værelse i Mimersgade på Nørrebro, hvor de damer, som tidligere arbejdede for Isak, kom tilbage og i maj 1948 købte de en villa med tilhørende værksted på Mørkhøjvej i Brønshøj.
Isak var meget medtaget ovenpå opholdet i Theresienstadt og døde 50 år gammel i 1958.
Rachel kendte intet til økonomi, eller hvordan man driver en forretning. Alt dette måtte hun lære sig, samtidig med at hun var i sorg over at miste Isak. Med hjælp fra sin far Jacob lærte hun at tage mål til herretøj og fik også godt styr på at drive en forretning med reparationer, vask og rens.
Senere i livet i 1970 mødte Rachel Schulim Katz, som også havde været i Theresienstadt. Schulim kendte Isak, da de begge to havde sunget i synagogens kor i mange år. Rachel fik mange gode år med Schulim, og han blev som en morfar for Birgits og for Prebens børn. Schulim døde 80 år gammel.
Birgit kom i kontorlære og arbejdede på Det Konservative pressekontor og senere hen i Danmarks Radio, indtil hun i en alder af 50 år fik konstateret en godartet hjernetumor. Muligvis var den forårsaget af opholdet i Theresienstadt. I mange år har Birgit været aktiv som formand i Theresienstadtforeningen. På skoler og uddannelsesstedet har hun for især børn og unge holdt foredrag om sit ophold i Theresienstadt.
Preben kom i lære som klejnsmed og blev senere en munter buschauffør, som kørte sine ruter med stor stolthed, Han gik på pension som 70-årig og døde i en alder af 75 år en Pesach aften (den jødiske påske) med sin kalot på hovedet.
Birgit blev gift i 1962 med Salle Fischermann og skilt i 1987. Efter skilsmissen mødte Birgit sin nye samlever Salo Wassermann og sammen fik de 25 gode og kærlige år indtil Salos død. Birgit og Salle har sammen døtrene Lene og Athena (født Tina). Lene har to voksne døtre. Athena har en datter.
Preben blev gift med Birthe (født Goldin) i 1966, og sammen har de sønnen Flemming. Preben og Birthe blev skilt nogle år efter. I 1974 blev Preben gift med Jaffa (født Haknazari) i Israel og sammen har de døtrene Ellinor og Jamina. Ellinor har en datter og en søn. Jamina har tre sønner.
Rachel var en stærk, kærlig og humoristisk matriark. Hun fik fem børnebørn, som 90-årig to oldebørn, og endnu et oldebarn kom til, da hun var fyldt 100 år. Rachel blev næsten 101 år og har sat et varigt elskeligt minde i alle de familiemedlemmer, som var tæt på hende.