Preben blev født i København den 10. september 1931 og var mine forældres førstefødte. Han var et meget talentfuldt barn, som kunne læse, da han var fem år gammel. Han var desuden utrolig charmerende, udadvendt og glad. Hans store fantasi satte altid gang i vores lege, og han instruerede alle os børn, der var med i legene, som lynhurtig blev til små skuespil. Han havde naturligvis selv hovedrollen.

Vi flygtede fra Julius Thomsens Plads på Frederiksberg, i første omgang til Marianelund Kro i Nordsjælland. Der boede også tyske soldater på kroen, og min bror og jeg blev instrueret i, at vi ikke måtte tale overhovedet, når vi forlod vores egne værelser. I disse tidlige oktoberdage udtrykte min brors ansigt en dyb alvor i forståelse for, hvad der skete. Han var 12 år gammel, og han blev aldrig et barn igen. Under overfarten til Sverige, sad han hele turen og kastede op i min fars hat. De ankom i god behold til Sverige den 4. oktober 1943. I sommeren 1945 vendte Preben og min far tilbage til Danmark.