Den 24. februar 1906 kom familien Singerowitz til København fra Lund i Skåne, hvor familien havde boet i ca. tre år. Familien kom imidlertid oprindeligt fra Dwinsk (nu Daugapils) i Letland. Familien bestod af Boruch Jankel Davidowitz Singerowitz, født 13. marts 1849 i Dwinsk, hans anden ægtefælle Gruna Berkovna Joelson, født 27. september 1863 i Kurland samt ægteparrets fire børn, Israel Leibe, født 30. maj 1889, Michael Rubin, født 26. september 1891, Caja (Katja/Chaja) Sara (Sore) Leie, født 14. juli 1894 og Nechama, født 11. februar 1897, alle i Dwinsk.
Boruch fik borgerskab som detailhandler i København allerede 27. marts 1906. Familiens første registrerede bolig i Politiets Mandtal er fra 1. november 1908, hvor de boede i Nørregade 49. Her er Boruch registreret som bager. Efter at være flyttet nogle gange får familien 1. november 1915 fast grund under fødderne på adressen Brolæggerstræde 2, hvor Boruch og Gruna forbliver boende til Boruchs død den 25. januar 1932.
Allerede 1. maj 1921 er Israel imidlertid frameldt denne adresse og er ifølge Boruchs indfødsretssag flyttet til udlandet. Hans videre skæbne er ukendt.
Søsteren Caja bliver gift i Københavns Mosaiske Troessamfund den 3. januar 1917 med ingeniør Grigori Chaimovitsch Sinelnikow. Han blev født i Kharkiv, Ukraine den 21. november 1893 og kom til København den 21. marts 1916, hvor han var stud.polyt. Allerede den 1. november 1917 blev han imidlertid frameldt ifl. Politiets registerblade. Han skulle være død i Auschwitz den 5. maj 1944.
Den 19. november 1917 fødte Caja en datter, Olga Tanja. Endnu i folketællingen 1921 boede Caja med sin datter i København, men inden næste folketælling i 1925 var hun og datteren flyttet til Hälsingborg, hvor hun var blevet gift med Ove Sommelius, født 3. februar 1896 sammesteds. Han var udgiver og chefredaktør for Helsingborgs Dagblad. Han – og bladet – var tyskvenlig, for ikke at sige nazivenlig. Ægteparret fik tre børn, Barbro Katharina, født 1926, Torgny født 1928 og Klara Birgitta født 1934. Caja blev tekstilkunstner og døde 31. maj 1973 i Hälsingborg.
Søsteren Nechama studerede musik på Det Kgl. Musikkonservatorium i Kbh. Der mødte hun en anden musikstuderende, Eigil Axel Andreas Enna, født 17. juli 1897 i København, og parret blev 19. december 1917 forældre til Gregori Singerowitz. Han blev bortadopteret, og hans navn blev ændret til Erik Gregori Frederiksen. Erik flyttede til Norge, hvor han har efterkommere. Nechama tog i 1925 på studierejse til Paris, hvor hun traf maleren Alexandre Siegfrid Burchard Benoit de Stetto. De blev gift og flyttede i 1929 til Genéve, hvor Nechama døde i 1987. Så vidt vides, fik hun ikke flere børn.
Tilbage i København er herefter af de fire børn kun Michael, som i folketællingen 1930 boede hos sine forældre. Han er anført som kunstmaler.
Boruch blev dansk statsborger i 1930, men døde som nævnt i 1932.
Efter faderens død flyttede Michael til Hornbæk, men flyttede allerede tilbage til København i august 1933. Han var uddannet porcelænsmaler og arbejdede i en periode for Bing & Grøndahl, men ernærede sig ellers ved at gå omkring i København og falbyde sine malerier. En person, der som dreng har mødt ham i 1930’erne, betegnede ham som psykisk udviklingshæmmet eller sær. Michael søgte selv om dansk indfødsret flere gange, men fik afslag, bl.a. fordi det Mosaiske Troessamfund ikke anbefalede det. Men en egentlig diagnose ses han ikke at have fået.
I folketællingen 1940 bor Michael fortsat hos sin mor, som var flyttet til Lavendelstræde 11. Herfra blev hun indlagt på Kommunehospitalet, hvor hun døde den 16. april 1941.
Michael blev arresteret på gaden den 17. oktober 1943 og bragt til Horserødlejren. Derfra blev han med den sidste transport af jøder fra Danmark sendt til koncentrationslejren Sachsenhausen sammen med de andre mænd i denne transport. Kvinderne (samt et to-årigt barn) blev sendt til koncentrationslejren Ravensbrück. Men Michael blev ikke – modsat alle andre (med en enkelt undtagelse) – sendt videre til ghettoen Theresienstadt. Derimod blev han den 6. december 1943 sendt til koncentrationslejren Majdanek, hvor han døde den 21. januar 1944. Han blev sendt til Majdanek sammen med en gruppe andre, der var fundet uarbejdsdygtige i koncentrationslejren Sachsenhausen. Det er Silvia Goldbaum Tarabini, der som led i sit kæmpeværk ‘Danske jøders liv og død i Theresienstadt’ (Gyldendal 2023) har afdækket Michaels skæbne.
Hans søster Caja, der troede, at han var kommet til Theresienstadt, sendte en pakke med levnedsmidler til sin bror. Hun fik åbenbart at vide, at han ikke var der, for på et tidspunkt er der blevet opstillet en mindeplade på forældrenes gravsted på Mosaisk Vestre Begravelsesplads med følgende tekst:
”OG SØNNEN MICHAL SINGEROWITZ DØD 53 AAR GAMMEL PAA ET UKENDT STED I TYSKLAND I FEBRUAR 1944”
Initiativtageren til denne plade må formodes at være søsteren Caja. Men hendes datter Klara, som har besøgt gravstedet sammen med undertegnede, har fortalt mig, at hun aldrig har mødt sin morbror eller hørt om ham, selvom hun sammen med sin mor adskillige gange var i København for at besøge sin mormor. Også et barnebarn af Erik Gregori Frederiksen har besøgt gravstedet sammen med undertegnede. Michael blev aldrig gift og fik ingen børn, men mindet om ham lever i slægten.