Liselotte Ruth Schlachcis blev født den 23. marts 1910 i Pinne i Tyskland som datter af Eduard Schlachcis, der var købmand, og hans kone Martha, født Lewinsohn. På daværende tidspunkt var byen del af det tyske rige, men efter Første Verdenskrig blev den polsk. Liselotte voksede op i Hamborg og blev som ung kvinde ansat som kontorist. 

Hendes forlovede, Rudolf Ernst Lindau, myrdede som 22-årig i 1934 en politimester og blev derefter henrettet ved halshugning. Liselotte, der i 1933 bragte breve ud til medlemmer af det kommunistiske parti, KPD, et parti, nazisterne havde forbudt, blev arresteret for at have forsøgt at hjælpe sin forlovede ud af landet. Hun sad fængslet til juli 1934, og i september samme år forlod hun Tyskland og rejste til Danmark.

Hun ankom til København den 9. september 1934, hvor hun hurtigt modtog hjælp fra Mosaisk Troessamfund. Hun skulle også med regelmæssige mellemrum melde sig hos Fremmedafdelingen på Politigården og måtte ikke arbejde.

Fra 1935 meddelte hun, at hun gerne ville til Sovjetunionen, men her var man ikke interesseret i at modtage hende, muligvis på grund af hendes jødiske herkomst. De danske myndigheder var ikke særligt interesserede i at have hende i landet, og fra 1938 begyndte de at arbejde på hendes ‘eventuelle hjemsendelse til Tyskland’. Hjemsendelsen ville være fatal, idet Liselotte Schlachcis var efterlyst i Tyskland for højforræderi. En sag begyndte mellem Socialministeriet, der ville have hende ud af landet, og politiets Fremmedafdeling, der anerkendte hendes status som politisk flygtning og derfor mente, at hun skulle blive i Danmark.

Liselotte Schlachcis ville helst have oversættelsesarbejde, men Justitsministeriet forbød hende at påtage sig arbejde, hun var kvalificeret til. Fremmedpolitiet meddelte hende dog, at hun kunne tage arbejde som husassistent eller barneplejerske, men det var ikke stillinger, hun var hverken uddannet til eller fysisk i stand til at bestride. Liselotte Schlachcis var en lille og spinkel kvinde. I efteråret 1939 fik hun lov at begynde at studere på den Handelsvidenskabelige Læreanstalt i København.

Men i sommeren 1941 tog de danske myndigheder fat. Liselotte blev anholdt 27. juni 1941, og den 3. august samme år blev hun udleveret til tysk politi i Warnemünde. Udleveringen foregik helt og holdent på foranledning af den danske statsadvokat for særlige anliggender.

Hendes mor, Martha, der også var kommet til Danmark, var blevet gift med enkemand og skrædder Simon Bukrinsky, og de to boede i Nansensgade i København. Parret flygtede med en fiskerbåd til Limhamn i Sverige den 5. oktober 1943. Da havde Marthas datter allerede været død i ni måneder. Liselotte Schlachcis blev myrdet 30. januar 1943 i Auschwitz. Simon døde i Sverige, men Martha vendte efter krigen tilbage til København og levede til 1959.

Kilde: Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson, Medaljens bagside. Jødiske flygtningeskæbner i Danmark 1933-1945, Forlaget Vandkunsten, 2005