Min mor blev født Lilly Boxenbaum i København den 9. juni 1906.

Da min forældre i slutningen af september 1943 fik besked om, at det var tid til at flygte til Sverige, besluttede de at tage op til min fars søster Helene, som boede med sin ikke-jødiske mand Arnold i Helsingør. Det var et oplagt sted at gemme sig, indtil det var muligt at finde en flugtmulighed til Sverige.

Gestapo ringede på døren d. 2. oktober om natten, men de gik igen, da der ikke blev åbnet. Næste morgen gik min far ud for at lede efter skibsoverfart til Sverige.

Da vi sad og ventede på, at min far skulle komme tilbage, havde min mor den dybeste tiltro til, at han havde kontrol over situationen, som han altid plejede. Således fik hun et kæmpe chok, da Gestapo kom tilbage for at arrestere os. Hun forsøgte at skubbe mig ud ad døren med de tre ikke-jødiske damer, da min hårfarve var lysblond og let kunne forveksles med en ikke-jødisk piges. Men jeg var bange, fordi de råbte og skreg og kaldte “Mor, mor!” og greb fat i hendes kjole. Så hendes snarrådige plan lykkedes ikke.

Efter ankomsten til Theresienstadt blev min mor kendt for at være et særdeles retfærdigt menneske. Når brødet, som blev leveret på en ligvogn til Ratthausgasse 1 ankom, skulle det fordeles. Og når det var Lilly Bornstein, der skar det ud, var alle sikre på, at de fik lige mange gram. Dette erfarede jeg først flere år senere.

I lejren var hun kendt for at være en meget klog dame. Med sine terapeutiske evner blev hun også brugt som en slags psykolog, som folk betroede sig til og søgte gode råd hos. Det barske lejrliv betød, at min mor udviklede en iboende selvstændighed, i form af hjælpsomhed, forståelse og omsorg for medfanger. Mange år senere hørte jeg fra flere sider, at min mor blev opfattet som et helt særligt menneske, der var megen respekt omkring.