Isak blev født den 8.11. 1873 i byen Zelechow i Polen. Byen ligger cirka 100 km fra Warszawa. Isak havde fire søskende og blev som ung gift med Liba, født Nochman. Parret fik syv børn. to drenge og fem piger.

I 1912 besluttede familien at søge vestpå mod USA. Isak lukkede sit skrædderværksted, solgte sine ting og købte billetter til København. Planen var at tjene penge i Danmark, så familien kunne rejse videre til USA. Efter et års tid i Danmark skrev han til sin lillebror Jacob Waniewitz, som stadig var tilbage i Polen, og opfordrede ham til at komme til Danmark.

I Danmark blev man nemlig betalt for sit arbejde, når man afleverede sit arbejde til den mester, som havde bestilt varerne. Man fik pengene med det samme, i modsætning til hvad man gjorde i Polen. Her afleverede man et stykke arbejde og fik så først pengene, når det var blevet solgt. Så Isak skrev til Jacob, at ganske vist var Danmark et kristent land, men her boede gode mennesker. Danskerne kunne godt lide de indvandrere, der var kommet fra Polen og Rusland, og som alle sammen fik arbejde med det samme. (Uddraget stammer fra en transskription af en samtale med Birgit Krasnik Fischerman (barnebarn til Jacob) fra 2009)

Isak var en dygtig skræddermester, som syede for alle slags folk. I Polen var han blevet uddannet af sin far. Han var også en religiøs og troende jøde, som gik i synagogen næsten hver morgen og altid på shabbat. I 1931 blev han dansk statsborger, og i 1941 døde hans kone Liba.  Kort efter mødte han Sofie Fleischer, som han blev gift med, og sammen flyttede de ind på Meyers Minde bag synagogen.

Natten mellem 1. og 2. oktober blev de begge arresteret af tyskerne og deporteret til Theresienstadt. Da var Isak 70 år gammel.

Sofie var født i Wien i det daværende kejserrige Østrig-Ungarn  den 9.12. 1881. Vi ved ikke så meget om hende, da hun kom sent ind i familien.

Både Isak og Sofie overlevede tiden i Theresienstadt og vendte tilbage til Danmark. Isak døde 1955, mens Sofie levede helt til 1976.