Hennie Levin, født Fürst, kom til verden i Theresienstadt den 31. marts 1944. Hun blev opkaldt efter sin mormor Hennie Levin, født Rachelsohn. Lille Hennie overlevede lejren, hvilket kun meget få nyfødte gjorde. Et år gammel kom hun sammen med sine forældre Anna og Alfred Fürst til Danmark med De Hvide Busser.
Hennie gik på den jødiske Carolineskolen. Senere uddannede hun sig til kontorassistent og blev gift med Leonard Levin fra Oslo i Norge. Brylluppet fandt sted i Københavns synagoge i Krystalgade den 27. maj 1969. Parret boede i København og fik tre børn, Monica, Nina og Allan.
Hennie Fürst fotograferet i 1957
Hennie lever i bedste velgående den dag i dag. (2022) Leonard gik bort i 2009. Hun nyder sine børn, svigerbørn, 15 børnebørn og et enkelt oldebarn. Familien er i dag bosat i Danmark, Australien, England og Belgien.