Biografier

Til minde om ofre for nazismen i Danmark

Ellen Hertz

Ellen Hertz blev født Seligmann i 1878 i København. Hendes forældre var grosserer Aldolp Bernhard Seligmann og Hedviga Betty Wagner. Adolph var født i 1839 i Nakskov, men giftede sig i 1867 med Hedviga i synagogen i København. Hans far Joseph var født i 1795 i Hamborg, men allerede i 1834 var han registreret i Nykøbing Falster ved Folketællingen.

Adolph Seligmann klarede sig godt, for ved Folketællingen i 1901 ejede han ejendommen Bredgade 38 i København, hvor han og Hedviga boede. Det var her, Ellen voksede op.

I 1897 giftede hun sig i København med grosserer Alfred Abraham Hertz, og parret fik tre børn: Jørgen, Karsten og Eva. Alfred døde i 1939.

Eva, der var født i 1905, blev gift Engberg. Hun blev ligesom sin mor deporteret til Theresienstadt med den tredje transport, der afgik fra stationen i Helsingør 13. oktober 1943. Ellen døde i ghettoen 2. januar 1945, men Eva overlevede. Hun døde i 1972.

Kilde: Dansk Jødisk Genealogisk Database

 

Skrevet af Henriette Harris (Snublesten Danmark)

Snublesten sat: 2025