Claus Christian Heilesen blev født den 23. august 1925. Han var søn af en kristen far, højesteretssagfører Christian Christensen Heilesen, og en jødisk mor Margit Aase, født Hannover.
Claus var den yngste af fire brødre. Hans storebrødre hed Bjørn, Tyge og Henning. Forældrene blev borgerligt viet i 1912, og selv om det af vielsesprotokollen fremgår, at eventuelle børn skulle opdrages i Folkekirkens lære, blev børnene som små blot navngivet. Claus og to af hans brødre blev dog voksendøbt i 1940 – 41, måske mest i forventning om, at det ville bidrage til deres sikkerhed.
Alligevel måtte alle fire sønner og deres mor flygte til Sverige i oktober 1943. Deres far, der var syg af kræft, blev tilbage i Danmark, hvor han døde en måned senere. For Claus endte flugten i Taarbæk Havn. Resten af familien vendte tilbage til Danmark i maj 1945. Bjørn Heilesen og hans kone Berthe-Marie som medlemmer af den Danske Brigade.
Tilbage i 1943 udviklede begivenhederne sig på følgende vis: Om sommeren blev den unge Claus student fra Sankt Jørgens Gymnasium på Frederiksberg. Man kan se på billedet, hvor stolt familien var over, at også dets yngste medlem nu var student. Så stolt, at både mor, far og de tre ældre brødre alle iførte sig deres studenterhuer i dagens anledning.
Claus Heilesens nevø, Simon Heilesen, fortæller: ”Det at blive student betød meget i min familie. Ved min egen studenterfest holdt Margit, min farmor, en tale, hvor hun fremhævede, at jeg var femte generation af studenter. Det var Hannover-familiens vej frem i verden fra fattig, indvandret hattemager fra Altona til det nogenlunde pæne borgerskab. Margit var selv student, ret usædvanligt på den tid. Men hendes far, bogtrykkeren Martin Adolph Hannover var på mange punkter progressiv. Han var således den første herhjemme, som gav sine ansatte betalt ferie”.
Efter studentereksamenen begyndte unge Claus at studere til civilingeniør på Polyteknisk Læreanstalt, der dengang lå, hvor Gefion Gymnasium har til huse i dag.
Simon Heilesen fortæller: ”Der findes mange forskellige beretninger om mordet på Claus, men den, jeg har hørt, er, at han som ny studerende på Polyteknisk Læreanstalt kom i kontakt med en modstandsgruppe. Som en af sine opgaver hjalp han med at skjule jødiske flygtninge i Dyrehaven. Han blev skudt, mens han hjalp en gruppe ombord på en båd i Taarbæk Havn. Han havde sin studenterhue på for at kunne identificere sig overfor flygtningene, og den lyse hue viste sig at være et let mål, da skyderiet begyndte”.
Det var stornazisten og stikkeren Paul Reinhardt Edgar Hennig og hans håndlanger, kriminalassistent Renner, der havde fået nys om, at en båd med jødiske flygtninge skulle af sted fra Taarbæk Havn. De skød løs på de sagesløse mennesker i båden, så snart de ankom til havnen. Det var også Hennig og Renner, der dage forinden havde røvet bøgerne med navne og adresser på Mosaisk Troessamfunds medlemmer og været med til at gennemføre den efterfølgende razzia. En razzia, der mundede ud i, at næsten 500 af trossamfundets medlemmer blev deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. Af dem vendte 52 ikke hjem igen.
Claus Heilesen blev anerkendt som frihedskæmper. Han er nævnt i Besættelsestidens Faldne, og hans gravsted på Vestre Kirkegård er fredet og vedligeholdes af staten. Der er opsat en mindeplade for Claus Heilesen i Taarbæk Havn, og hans navn står på mindepladen for besættelsestidens ofre på Københavns Universitet, Frue Plads.
Den 21. januar 1946 afholdt man på Sankt Jørgens Gymnasium en ”Mindefest for de faldne Elever”. Ved denne lejlighed blev der sagt om Claus:
”Claus Heilesen, der blev Student i 1943, blev skudt allerede samme Efteraar paa Vej til Sverige. Da det tyske Politi prajede de flygtende, rejste han sig op i Baaden for med sin Person at dække en ældre Dame og blev ramt af det dræbende Skud. Skolen har haft særlig Tilknytning til hans Hjem. Igennem 25 Aar har Familien Heilesen haft Sønner i Skolen, og Fru Heilesen har vist Skolen et trofast Venskab gennem de mange Aar, en Tid lang som Forældrerepræsentant i Skolenævnet. Claus var en dygtig og lovende ung Mand med et rent og aabent Sind, en Gentleman i hele sin Færd, lige afholdt af Kammerater og Lærere”.