Jurika Nathanson var født i København i 1866 med fødenavnet Hertz. Hendes far Harry (Hartvig) Magnus Hertz ((1838 – 1894) ernærede sig som legetøjshandler og sammen med sin kone Julie f. Hess (1839 – 1904) fik han otte børn, hvoraf Jurika var nummer to. Familien boede i Springgade, der lå, hvor Pilestræde nu ligger i det indre København, og senere flyttede familien til Borgergade lige i nærheden.
Hun giftede sig i november 1890 med den jævnaldrende Nachmann Joachim Nathanson, der var født i Odense, og som var både urmager og instrumentmager. Ægteskabet blev dog relativt kort, for Nachmann døde i 1907 kun 40 år gammel.
De nåede sammen at blive forældre til tre døtre og to sønner født mellem 1891 og 1904. Den yngste datter Britta var ugift og delte bopæl med sin mor i de jødiske ældreboliger i Ny Kongensgade 8, da tyskerne gennemførte jødeaktionen den 1. oktober 1943. Hun levede af invalidepension, og vi må derfor formode, at hun var uarbejdsdygtig. Jurikas anden datter, Deborah (f. 1898), boede på Sct Jørgens Allé, der løber mellem Vesterbrogade og Gl. Kongevej, og blev sammen med sin mor og lillesøster arresteret af tyskerne i dagene efter den 1. oktober, hvor aktionen mod jøderne fandt sted.
Jurika og hendes to døtre blev deporteret med transport XXV/3, der afgik fra Helsingør Station med retning mod Gedser den 13. oktober 1943. Ombord på toget var 175 personer, der havde været interneret i Horserødlejren. De fleste af personerne på denne transport var blevet arresteret, mens de var på flugt fra tyskerne, efter at rygtet om jødeaktionen havde bredt sig. Det gælder formentlig også for Jurika, Debora og Britta. Efter arrestationen blev fangerne interneret i Horserødlejren.
I Gedser ventede færgen Schwerin. Den sejlede fangerne til Warneünde, hvor de blev anbragt i kreaturvogne, der førte dem til Theresienstadt, hvortil de ankom om eftermiddagen den 14. oktober 1943.
Jurika overlevede ikke opholdet i Theresienstadt. Ifølge overrabbiner Max Friediger, der var blandt de deporterede og lavede optegnelser om de danske fanger, døde hun af hjertesvækkelse den 26. marts 1944. Debora og Britta overlevede og kom hjem til Danmark med De Hvide Busser og de døde i henholdsvis 1950 og 1974.
På trods af Jurika og Nachmann Nathansons mange børn har det ikke været muligt at finde nulevende efterkommere. Denne biografi er derfor baseret på oplysninger i Dansk-Jødisk Genealogisk Database og Silvia Goldbaum Tarabinis bog ‘Danske jøders liv og død i Theresienstadt’, Gyldendal, 2023.
Hvis du, der læser disse linjer, kender til familien, er vi meget interesserede i at modtage oplysninger til udbygning af biografien.