Børge Thomsen blev født den 26. januar 1923 i Middelfart. Hans mor, Alma Thomsen,  var enlig mor. Da Børge var tre måneder gammel, døde Alma af tuberkulose, og Børge voksede op hos sin mormor, Ane Elisabet Marie Thomsen.

Som ung blev Børge Thomsen aktiv i modstandskampen og blev under dæknavnet
“Lynet” gruppefører for en våbengruppe i Randers. Han blev taget til fange af Gestapo
tidligt om morgenen den 8. juni 1944. Han sad i Århus Arrest, Horserødlejren og
Frøslevlejren indtil februar 1945, hvor han sammen med andre fanger blev kørt i
kreaturvogne til kz-lejren Dachau og senere, den 23. marts 1945, videre til kz-lejren
Neuengamme. I april 1945 blev han, sammen med sine medfanger, hentet af de hvide
busser og kørt til Sverige, hvorfra han vendte hjem til Danmark. Da var han mærket på
livet.

I Frøslevlejren udfoldede han sin kreativitet: Han lavede for eksempel en masse
træskærerarbejder, som han gemte for tyskerne. Han lavede bl.a. biler og hjerter samt
en slev med en frø siddende på skaftet; de sidste er udstillet på Museum Østjylland i
Randers.

I 1937 påbegyndte han en uddannelse som elektriker – den tog lang tid, da den blev
afbrudt af hans tilfangetagelse. Han blev færdiguddannet i 1948. De sidste år, inden han
døde, var han ansat som elektriker på Christiansborg Slot; han omlagde bl.a. lygterne
omkring ridebanen fra gas til el og assisterede som elektriker til de store
middagsselskaber.

Børge Thomsens datter, Birthe Skovsted, mindes sin far således:
Min fortælling om min far må være i børneperspektiv, da han valgte at tage sit eget l iv,
da jeg var 8 år. Min far fortalte altid elefant- og musevittigheder, jeg husker dem
endnu. Han var kendt som et vittigt menneske med en skør og skæv humor. Vi to
elskede at tage på ture sammen lørdag-søndag. Vi kom især i Botanisk Have, på
Nationalmuseet og på Christiansborg hos hans kolleger, som boede der. Vi var tit i de
kongelige stalde hos hans gode ven berideren, som hver gang spurgte: “Hvem er din
yndlingshest?” og lovede mig, at når jeg blev 8 år, ville jeg få lov til at ride på den. Min
far fortalte om naturen, og et af hans yndlingsemner var den store guldsmed.
Min far og jeg snakkede især sammen i den røde stol i stuen. Samtalerne foregik
igennem mine bamser: Vi lavede vores stemmer om og talte om alverdens ting. Sort
bamse var den kloge bamse, blå bamse var som regel lidt dum, og rød bamse var fræk.
Samtalerne i vores egen lille selvopfundne, trygge verden i lænestolen er et kært
barndomsminde.

Jeg elskede min far. Han forstod at være min barndoms voksen, som så mig og lærte
mig så meget. Jeg er taknemmelig for, at jeg havde ham i mine første 8 leveår.
Oplevelserne i lejrene havde været for hårde for hans sjæl, men hans stærke og
smukke prægning har jeg båret med mig igennem livet.

I hjertet gemt og aldrig glemt.

Læse mere om Børge Thomsen i Modstandsdatabasen https://modstand.natmus.dk/Person.aspx?66701