Anker Herman Knudsen blev født 28. oktober 1914 i Hvidbjerg på halvøen Thyholm i Vendsyssel. Anker blev gift med Gurli Erna Else (f. Frandsen), som han fik to børn med: Anker og Inge.
Sønnen Anker blev født i 1935 i Møllegade i København, men den lille familie flyttede i løbet af året til Sydhavnen, hvor Inge kom til i 1938. Anker blev så glad over at få en pige, at hun fik mellemnavnet Solveig. Hun var solen på deres vej.
Under den tyske besættelse af Danmark blev han tilknyttet modstandsbevægelsen i København under afsnit 8. Fra 1943 deltog Anker i illegalt arbejde i en militærgruppe under afsnit 8 V, 2. kompagni og benyttede herunder blandt andet forretningen som våbendepot.
Modstandskammerater havde flere gange advaret og tilbudt Anker og familien at flygte til Sverige, men det ville han ikke. Den tyske terrorgruppe Petergruppen havde fået oplysning om, at Anker var tilknyttet modstandsbevægelsen. Da der kort forinden var blevet dræbt en tysk stikker, gav gruppens leder ordre til, at Anker skulle likvideres som hævnakt. Medlemmer af gruppen trængte om eftermiddagen den 8. januar 1945 ind i forretningen Denka Radio, som Anker var forretningsbestyrer af. Den lå på Toftegårds Allé i Valby. Gruppen skød Anker Knudsen, der blev dræbt på stedet, foran kunder og datteren Inge. Den følgende dag blev forretningen sprængt i luften af tyskerne.
Anker Herman Knudsen blev overlevet af sine forældre, bror, hustru og to børn. Den 14. januar 1945 blev han begravet på Vestre Kirkegård i Valby. Modstandsbevægelsen stod for den store flotte gravsten, som er fredet.
Selv om det havde været almindeligt kendt (fx havde Valbybladet samlet penge ind til enken og børnene), hvorfor Anker blev dræbt, opstod der ikke desto mindre engang efter krigen rygter om, at han skulle være stikker og derfor blev likvideret af folk fra modstandsbevægelsen. Et par forretninger ville derfor ikke sælge varer til Gurli og børnene, og der var mennesker, der spyttede efter dem.
Da direktøren af Denka Radio, der selv var frihedskæmper, hørte om det, greb han straks ind, og medlemmerne af Ankers modstandsgruppe mødte op foran familiens bolig på Haydnsvej 1. Lederen Sander Andersen takkede i en smuk tale den afdøde kammerat og overrakte Gurli en buket. Redaktøren af Valbybladet, Otto Winkelmann, overrakte ligeledes blomster på vegne af avisen. Frihedskæmperne tog derefter rundt til de forretninger, der havde vægret sig ved at handle med familien. De gjorde dem opmærksomme på fejltagelsen og tilføjede, at selv om der er trængsel i Vestre Fængsel, vil der altid kunne blive en ledig celle til den, der låner ører til så ondsindede rygter.
Ved Denka Radios filial på Toftegårds Allé lagde frihedskæmperne også blomster med et kort, der gjorde opmærksom på, at her var en frihedskæmper faldet for Danmarks sag. Der blev senere sat en mindeplade, som stadig hænger der. Til sidst tog de til Ankers grav, hvor de lagde blomster og affyrede en æressalut.