Alice Henriette Meyer-Berendsohn blev født den 29. januar 1886 i Hamborg i en jødisk familie. Da nazisterne havde overtaget magten i Tyskland i 1933, flygtede hun til Danmark. Det samme gjorde hendes bror, professor Walter August Berendsohn. Han ankom til Danmark i 1933 og bosatte sig i Lyngby. Søskendeparrets bror Kurt, dennes hustru Hertha og deres fire børn blev alle myrdet af nazisterne.

Alice ankom formentlig til Danmark sammen med sin bror. Hun var uddannet børnehavelærerinde, men har næppe fået lov til at arbejde i en børnehave, da de tyske jøder sjældent fik lov til at søge arbejde i Danmark.

I januar 1935 giftede hun sig med fabrikant Peter Dinesen fra Vilstrup syd for Haderslev. I 1942 flyttede parret til Kolding, nærmere bestemt Hjelmsvej 11 i den sydlige del af byen. Ægteparret fik ingen børn.

D. 29. august 1943 ophørte den danske regering med at fungere, de ca. 7.000 jøder i Danmark var nu i yderste livsfare, og en gruppe civile danskere i Lyngby besluttede at tage affære. Gruppen havde kontakt til Alices bror, Walter Berendsohn. Der blev sendt folk rundt i landet med advarsler. Ikke alle i provinsen fik advarslen i tide, men heldigvis gjorde Alice Dinesen, blomsterhandler Levison fra Akseltorv i Kolding og en gruppe landbrugsmedhjælpere på koldingegnen af jødisk afstamning.

Vi ved ikke, hvornår og præcis hvordan Alice Dinesens flugt foregik gennem Danmark, men det var Nils Andersen, der ved medlem af Lyngbygruppen, der hjalp hende og andre jøder til Lyngby. Herfra gik det senere til Gilleleje på Sjællands nordkyst. Det fremgår af en rapport fra det svenske politi, at hun den 15. oktober 1943 sejlede med en fiskerbåd fra Gilleleje, og at hun ankom til Höganäs i Sverige sent om aftenen den samme dag.

Efter Danmarks befrielse vendte Alice Henriette Dinesen i juni 1945 tilbage til Kolding. Hun døde 63 år gammel den 25. juli 1949 og blev begravet på Vilstrup Kirkegård ved Haderslev, hvor hendes mand kom fra.