Dorothea Polack, født Hartvig, i 1862 i Lyngby var fjerde generation af Hartvig-slægten i Danmark. Hun blev gift med Martin Moses Samuel Polack, Kgl. Hof-Paraplyfabrikant, og fik fem børn, hvoraf de fire overlevede barndommen. Martin døde allerede som 41-årig i 1909, så Dorothea var det naturlige familieoverhoved i mange år. Hendes ældste søn var direktør Michael Markus, og den næstældste Ivan var entreprenør indenfor læderbranchen. Dorotheas to døtre, Ebba Meyer og Kaja Guttermann, udmærkede sig ved deres stærke personligheder i familielivet. Kaja havde tillige en stilling som annoncesælger indenfor reklamebranchen, hvilket var usædvanligt for en kvinde på den tid.
Med den begrænsede viden vi har om Dorothea, kan vi konstatere, at hun var en central del af en tæt knyttet familie, som voksede med svigerbørn og 10 børnebørn. Ved hendes 75 års fødselsdag i 1937 blev der optaget en smalfilm af hendes fødselsdagsfest med diverse underholdningsindslag. På grund af krigen blev der ikke holdt nogen 80 års fødselsdag. I oktoberdagene 1943 blev hun sendt i dækning på et pensionat i Tårbæk, sammen med et par andre ældre, jødiske kvinder. Desværre viste det sig, at der var en stikker blandt personalet på pensionatet, og som 81-årig blev hun deporteret til Theresienstadt, hvor hun blev udsat for umenneskelig behandling.
Et vidneudsagn fra Theresienstadt af en anden dansk-jødisk fange, Carl Metz, har fortalt, at hun til trods for sin høje alder var i god fysisk form, var velsoigneret og særligt forfængelig mht. hygiejne etc. Dette var dog ikke foreneligt med den behandling, hun blev udsat for i Theresienstadt, og hun kunne simpelthen ikke klare at leve under sådanne vilkår. Hun døde den 8. december 1943. Carl Metz deltog i hendes begravelse og sagde vistnok kaddish, (mindebøn), efter hende i 30 dage, i henhold til jødisk skik.
Æret være hendes minde!