Modsat min farfar Josef Flammenbaum (se hans biografi her på snublesten.dk), som døde, før jeg blev født, kan jeg tydeligt huske min farmor Meniche Flammenbaum.

Hun var en lille væver, smilende kvinde, der fandt trøst i, at hendes to sønner Jacob og Isak havde deres skrædderi i den store lejlighed i Heinegade 1.Det var en stor hjælp for hende, da hun efter opholdet i Theresienstadt var blevet skrøbelig. Senere flyttede hun til en mindre lejlighed i NV-kvarteret og talte aldrig om den tid, hun var i Theresienstadt. Hun talte heller ikke om, hvordan min farfar døde.

Fra samtaler med personer, der var sammen med hende i Theresienstadt, samt tegninger af hende, ved jeg, at hun modtog Røde Kors Pakker, som hun gemte og vågede over.

Jeg husker hende som en omsorgsfuld mor, og alle hendes tre børn tog sig meget af hende efter 1945. Som farmor og mormor var hun interesseret i sine fire børnebørns opvækst og uddannelser. I dag er jeg det eneste nulevende barnebarn efter Josef og Meniche.