Gerson Oppenheim blev født i Randers i 1877 og flyttede i sine unge år til København. Der blev han ansat i oliefirmaet L C Glad og Co, som han forblev tro imod hele livet. Han blev firmaets repræsentant i provinsen. Det var et arbejde, som han trivedes med og foretrak, selv om han siges at være blevet tilbudt en stilling som underdirketør.  

Skrivebordsarbejde var ikke hans stil. Han var meget social og ville derfor hellere besøge sine kunder/venner rundt omkring i Danmark. 

Gerson var vellidt og respekteret alle steder. Både af kunder, ansatte i firmaet og i den jødiske menighed i København. 

Da den Dansk/Russiske Oliefond skulle oprettes under Første Verdenskrig blev Gerson bedt om at repræsentere firmaet i den danske delegation. Det viste sig at være farligt, fordi den kommunistiske revolution brød ud, mens delegationen arbejdede. Det betød, at Gerson blev fanget i Rusland og ikke kunne komme hjem i ca. to år. Hans status som udsendt og hans danske diplomatpas reddede sandsynligvis hans liv flere gange i løbet af denne retsløse periode. 

Gerson levede i et harmonisk ægteskab med Edel f. Meyer 1880. Parret havde en elsket datter, Gudrun f. 1905, min mor, der blev gift i Malmö. 

Da de i 1943 ventede på at blive reddet til Sverige blev de “stukket” og siden transporteret til Theresienstadt, hvor Gerson døde af en indvortes, ubehandlet sygdom. Edel overlevede og blev reddet af De Hvide Busser. Under opholdet i koncentrationslejren fik Edel tilladelse til at hjælpe overrabbiner-parret med ting, som de aldrig tidligere havde behøvet at tage sig af, madlavning mm. 

Selv om de ikke var forpligtede til det, bevilgede bestyrelsen for LC Glad en generøs livslang pension til Edel i anerkendelse af Gersons indsats for firmaet. Det var både Edel og familien meget taknemmelige for. 

Oversat fra svensk af Ira Hartogsohn, Snublesten Danmark