Lily Henriette Lax blev født 4. januar 1924 i Wien som datter af operasangerinde Rena Pfiffer-Lax og dr. Gabriel Lax, der var journalist. Begge hendes forældre var polske jøder, og parret blev skilt i 1929.

I begyndelsen af 1930’erne rejste Rena til Danmark for at give koncert. Her mødte hun den 12 år yngre tenor Egon Madsen. Hun begyndte at give ham sangtimer, de to forelskede sig og blev i 1933 viet på Københavns Rådhus. Lille Lily blev hos sin far i Wien.

Da Hitlers tropper i marts 1938 havde annekteret Østrig, brugte Egon Madsen sine forbindelser til statsminister Thorvald Stauning til at skaffe Lily et visum til Danmark, så hun kunne få udrejsetilladelse. De danske myndigheder var ikke interesserede i jødiske flygtninge, så højtstående forbindelser var en nødvendighed. Den 14-årige pige blev sendt alene til Berlin. Egon rejste selv ned til den tyske hovedstad for at ledsage sin steddatter til Danmark.

Lily så aldrig sin far igen. Gabriel Lax blev allerede arresteret i marts 1938 og sendt med den første transport fra Wien til koncentrationslejren Dachau i nærheden af München. Her ankom han den 2. april 1938. I september 1938 blev han overført til koncentrationslejren Buchenwald i nærheden af Weimar, hvorfra han blev løsladt i november 1938. Efter sin løsladelse flygtede Lax til Shanghai, hvor han døde i 1944.

Lily fik snart samme efternavn som sin mor, hvis virke som sangerinde hun også agtede at følge. Allerede i sæsonen 1942/1943 var hun bare 18 år gammel engageret på Nørrebros Teater. C. Lyngby Jensen, der var teatrets direktør fra 1948 til 1952, skrev en anbefaling til Lily i august 1948. I anbefalingen står, at hun under sit engagement ved teatret ’viste sig som en ualmindelig pligtopfyldende og stræbsom kunstnerinde’ med ’store muligheder i sig’.

Men i oktober 1943 stoppede sangkarrieren, for Lily måtte ligesom Danmarks øvrige jødiske borgere forsøge at flygte til Sverige. Hendes mor var under sin flugt 4. oktober blevet alvorligt såret af et skud, og hun lå stadig på hospitalet, da hendes datter 6. oktober kl. 11 om formiddagen blev sejlet fra Gilleleje til Höganäs i en motorskonnert. To dage efter døde Rena. Ifølge Egon Madsens erindringer nåede hun at få at vide, at datteren var i sikkerhed i Sverige.

Efter krigen vendte Lily tilbage til Danmark. Sammen med sin stedfar indstuderede hun et større program, som de turnerede med i Sverige, Norge og Danmark. I 1947 optrådte de i dansk, national radio, hvor de sang stykker af Georges Bizet, Franz Lehár og Anton Rubinstein.

I 1948 flyttede Lily til Paris for at studere maleri, og i 1951 mødte hun digteren og musikeren Peter Greenham i London. De giftede sig og flyttede til Wien, hvor Lily studerede musik. Lily hed nu Lily Greenham.

I 1964 lod hun sig skille fra Greenham og flyttede tilbage til Paris, hvor hun fortsatte sin kunstneriske karriere. Lily opfandt begrebet ‘Lingual Music’ for at beskrive sine stemmebaserede, elektroakustiske eksperimenter. Hun høstede stor anerkendelse for sine digt- og lydperformances, som hun opførte på et af de mange sprog, hun kunne. Blandt andet sendte BBC i 1970 en ’Sound Poetry Concert’ med hende, hvor hun leverede lyddigte på både fransk, spansk og engelsk. Dertil kunne hun naturligvis sit medfødte tysk og sit tillærte dansk.

Lilys værker blev præsenteret på MoMA i New York i 1960’erne og på kunstbiennalen i Venedig i 1970.

I 1972 flyttede hun til London, hvor hun fortsatte sin eksperimentelle karriere. I løbet af 1970’erne optrådte hun ofte live blandt andet med frie improvisationer sammen med den danske saxofonist John Tchicai. Men Lily eksperimenterede også inden for andre genrer.  I 1980’erne anskaffede hun sig en computer og begyndte med tidlige grafiske programmer at lave kunst på computeren.

Lily Greenham døde 31. oktober 2001 i London. Hun blev 77 år.

Lilys snublesten blev sat i 2025 sammen med en snublesten for hendes mor Rena.

Kilder: https://lilygreenham.org/aaol/, https: //www.gold.ac.uk/calendar/?id=14635, https://www.aabakken.dk/memories/memories_egon_madsen.html