I 1955 udgav unge Alex Eisenberg den selvbiografiske roman ’Løbet’, hvori han beskriver livet som jøde i Danmark efter Anden Verdenskrigs afslutning. Eisenberg var kommet til Danmark fra Tyskland som uledsaget flygtningebarn i 1939, var blevet arresteret i oktober 1943 og deporteret til Theresienstadt, som han overlevede.

I bogen beskriver han arrestationen, der foregik på Syrefabrikken i Kastrup på Amager. Mellem 20 og 30 mennesker var samlet, og alle skulle til Sverige. Men to danske mænd havde stukket dem, og Gestapo dukkede op. Eisenberg skriver: ’Gestapo! Juden raus! brølede de. De skød uden at sigte. En kvinde sank stønnende sammen.’

Kvinden, der blev skudt, og fire dage senere døde af sine kvæstelser, var operasangerinden Rena Pfiffer-Madsen. Hun var født i Polen i 1893, uddannet ved konservatoriet i Warszawa og havde sit virke i Wien. På et tidspunkt i begyndelsen af 1930’erne kom hun som Rena Pfiffer-Lax til Danmark for at optræde, og her blev hun ved en middag i Ordrup introduceret for den unge sanger Egon Madsen. Skønt hun var 12 år ældre end han, blev Madsen med egne ord ’straks forelsket i denne charmerende, henrivende, pragtfulde sangerinde’, og snart begyndte han at tage sangundervisning hos hende. Sød musik opstod i bogstaveligste forstand, og parret blev viet i 1933 på Københavns Rådhus. Først boede de forskellige steder på Østerbro, men da de andre lejere var knapt så begejstrede for den megen sang, købte ægteparret Madsen et lille hus på Rådhusvej i Charlottenlund. De havde begge mange elever, sang for prominente som Stauning, Bomholt og H.C. Hansen og levede et liv som anerkendte kunstnere.

Efter at Hitlers tropper havde annekteret Østrig i marts 1938, lykkedes det parret via deres forbindelse til daværende statsminister Thorvald Stauning at få udrejsepapirer fra Wien til Renas datter Lily. Hun var født i 1924 i Renas første ægteskab med Gabriel Lax, der som sin tidligere kone var jøde fra Polen. Egon Madsen rejste til Berlin og bragte Lily, som 14 år gammel var rejst hertil alene fra Wien, med til Danmark.

Egon Madsen fortæller i sine erindringer, at han en dag tidligt i oktober 1943 kom hjem og fik at vide af deres hushjælp, at Rena var blevet ringet op af fløjtenisten Poul Birkelund, der havde rådet hende til at tage en taxa til Syrefabrikken på Amager, hvorfra der ville afgå en båd til Sverige. Rena havde pakket nogle få ting i en håndtaske og var taget afsted. Snart ringede telefonen. Det var fra Dagmarhus, Gestapos hovedkvarter, der meddelte Egon, at Rena var såret og kørt til lazarettet på Nyelandsvej på Frederiksberg. (Formentlig mener Egon Madsen Frederiksberg Hospital.)

Efter operationen nåede en svækket Rena at fortælle sin mand, at en dansk nazist havde beordret hende at smide håndtasken og stikke hænderne i vejret. Da det efter hans mening ikke gik hurtigt nok, slog han hende i maven med sin pistol, hvorved et skud gik af og sårede hende.

Rena Pfiffer-Madsen døde 50 år gammel fire dage senere. Hun blev begravet på Ordrup Kirkegård. Gravstedet findes ikke længere.

Hendes datter Lily lykkedes det at flygte til Sverige. Hun fik en snublesten ved siden af sin mors i 2025.

I 2024 fik Alex Eisenberg en snublesten på Heslegårdsvej i Gentofte.

Kilder: Alex Eisenberg, Løbet, Arena 1955 og Egon Madsens erindringer skrevet i 1987 og publiceret på https://www.aabakken.dk/memories/memories_egon_madsen.html