Ægteparret Anna og Simon Titus (han blev kaldt Titus) boede i Köln. Anna var en moderne kvinde, der talte flere sprog. Titus var købmand og havde en forretning, hvor han solgte porcelæn og gaveartikler. Parret havde to døtre, der hed Nelli og Grete. Grete, som var den ældste, havde en lungesygdom, der gjorde, at familien tilbragte megen tid i bjergluften i Schweiz. Da hun var 23 år gammel, døde Grete, og familien var ude af sig selv.
Den yngste datter Nelli var kunstnerisk begavet, og Anna opmuntrede sin datter til at studere. Mens hun studerede, lærte Nelli sin senere mand Paul Wieghardt at kende. Paul var ikke jøde, og han håbede, at Nelli var beskyttet mod nazisterne gennem deres ægteskab. Desværre var det modsatte tilfældet, og Paul bragte sig selv i fare. Da faren spidsede til, levede de i Norge, som blev besat af tyskerne i 1940. Parret måtte afsted. En spektakulær flugt over Sverige, Sibirien og Panama begyndte. Nelli og Paul nåede til USA, hvor de bosatte sig.
Anna og Titus flygtede formentlig fra Köln til Danmark på et tidspunkt i 1930’erne. Nellis onkel og tante skriver nemlig til hende i juli 1944, at de sidst så Anna i København i 1938. Måske havde de venner eller slægtninge i Danmark, vi ved det ikke. De fik en lejlighed og boede her, indtil de blev arresteret med omkring 470 andre jøder fra Danmark i oktober 1943 og deporteret til Theresienstadt.
I marts 1944 begyndte de danske hjælpepakker at ankomme. Pakkerne var essentielle, men som Silvia Goldbaum Tarabini skriver i sin bog “Danske jøders liv og død i Theresienstadt”: “Måneden efter var der fortsat 30 danske fanger, der ikke havde fået tilsendt en pakke endnu, en af dem var Anna Bär, en 65-årig jødisk flygtning fra Tyskland, der døde den 30. april uden at have modtaget en eneste pakke. De fleste andre havde da allerede modtaget to pakker og enkelte endda tre”.
Simon Titus, der var 12 år ældre end sin kone, overlevede. Han kom hjem til Danmark med De Hvide Busser, men rejste kort tid efter over til sin datter og svigersøn i USA, hvor han blev resten af sit liv. Nelli har sagt, at hendes far aldrig talte om deportationen og tiden i Theresienstadt.