Olaf blev født i København 10 april 1916. Hans forældre var Addi og Hugo Grün. Han voksede op i København i gode kår . Hans far havde et stort firma, der handlede med guld- og sølvvarer. Da min far blev voksen, kom han med ind i firmaet og blev medejer i 1950.
Far var aktiv i den jødiske menighed. Han var præsident i Bnei Brith og også medlem af menighedens delegeret forsamling. Han var med i 1972, hvor der var stor uenighed mellem Isi Foighel, der var formand, og overrabbiner Bent Melchior. Far mente, at Isi Foighel havde ret.
Han var i mange år formand for Foreningen af danske Grossister i Guld- og Sølvvare Branchen. Han sad i 30 år i fællesrådets bestyrelse. Far kunne fortælle vittigheder. Ved hans død i 1990 skrev hans efterfølger i fællesrådet om ham, at han havde humor og blik for situationer, der ofte fik mødedeltagerne til at bryde sammen af latter.
Olaf og hans bror Johan forsøgte at flygte til Sverige i 1943, men de blev begge arresteret af tysk soldater ved Nivå og sendt til Theresienstadt.
Far har desværre ikke skrevet om sit liv. Men han skrev i 1983 et læserbrev til Politiken, hvor han beskrev forholdene i Theresienstadt: ”Jeg har overværet ankomsten i den sidste krigsvinter af kreaturvogne, der kom fra en ungarsk koncentrationslejr. Den havde været omtrent en uge undervejs. Jeg var med til at bære mellem fire og otte døde ud af hver vogn, sultet eller frosset ihjel, eller måske var nogen så heldige, at de med egen hjælp kunne befri sig for yderligere lidelser.”
Gerti var sygeplejerske og født i en yndig, tjekkisk by der dengang hed Nikolsburg, nu hedder byen Mikulov. Hun arbejdede på hospitalet i Theresienstadt, hvor hun mødte min far, som vist nok var kommet til skade med en skovl. Om de blev kærester, ved jeg ikke, men jeg ved, at min far, efter at være blevet befriet og kørt til Sverige af De Hvide Busser, sendte Gerti et telegram. Han savnede hende og inviterede hende til at komme til Danmark. Gerti havde mistet hele sin familie og alle sine venner. Der var intet tilbage . Hun tog imod min fars tilbud og tog på tommelfingeren til København, De blev gift i Synagogen i København i 1945.
De fandt ikke noget at bo i København, og da firmaet havde en afdeling i Stockholm, flyttede de dertil. Min søster Ruth blev født i 1946 i Stockholm og senere i 1950 fik de mig . Da var de flyttet tilbage til København, og far købte et rækkehus i Hellerup, hvor Ruth og jeg voksede op.
Min mor Gerti var meget præget af krigen og alt, det hun havde mistet. Hun var aldrig rigtig lykkelig i Danmark. Min far forsøgte virkelig at give hende et godt liv. Med til historien hører også, at de efter 38 års ægteskab blev skilt i 1984.
Min far Olaf døde den 21.8.1990 på Hvidovre Hospital. Han blev 74 år.