Jeg blev født i København den 8. marts 1936. I midten af september 1943, da jeg var syv et halvt år gammel, ringede min danselærer sine jødiske elevers forældre op og advarede dem om, at tyskerne ville foranstalte en razzia på jøderne, en information han havde fra højeste sted. Men der var ikke mange, som troede at den slags ting kunne ske i Danmark, så også mine forældre ventede for at se, hvorledes situationen udviklede sig.

Men så en dag blev der hektisk aktivitet i vores hjem. Jeg hørte hurtige, ophidsede telefonsamtaler, som efterfulgte nervøse, hektiske beskeder. Nu skulle vi afsted med det samme.

Min faster Helene boede med sin ikke-jødiske mand Arnold i Helsingør, så mine forældre så det som det mest oplagte sted at gemme sig der, indtil det var muligt at finde en flugtmulighed til Sverige.

Tre andre familier var også gemt i deres hjem. Gestapo ringede på døren den 2. oktober om natten, men de gik igen, da der ikke blev åbnet. Næste morgen gik min far ud for at lede efter skibsoverfart til Sverige. I villalejligheden var min mor og jeg tilbage, samt en veninde til mine forældre og nogle ikke-jødiske damer, der var på besøg hos min faster. Pludselig kom Gestapo igen, og de tre jødiske kvinder blev hentet ind til forhør, mens jeg blev efterladt tilbage hos familien, som boede ovenover min faster. De ville bruge mig som gidsel for at få fat i min far.
Efter et par dage kom “Gestapo-Juhl” (Hans Vilhelm Adolf Juhl, leder af Gestapo i Helsingør) og hentede mig. Han kørte mig til min mor, der var interneret i Horserødlejren. Herfra blev vi sendt til Theresienstadt med godsvogn. Jeg var først hjemme i Danmark igen, da jeg var ni år gammel.