For mange år siden hørte jeg historien om, at arkitekten Arne Jacobsen, der var jøde, og forfatteren og arkitekten Poul Henningsen (også kendt som PH), der satirisk kritiserede den tyske besættelsesmagt, sammen flygtede til Sverige i en robåd. Det var i slutningen af september 1943, og turen gik fra Skodsborg til Landskrona. Jeg havde svært ved at se dem klare denne tur sammen, da jeg ved lidt om robåde og lidt om begge de to mænds fysik. Med i båden var oven i købet, hvad PH kaldte, deres “splinternye koner”. PH var kort tid forinden blevet gift med Inger, mens Arne Jacobsen blev gift med Jonna i december 1943 i Sverige.

For til Sverige kom de, men det var kaproeren Herbert Marcus’ fortjeneste. Han sad med i båden, var 28 år og aktiv i Studenternes Roklub, hvis klubhus PH havde tegnet. Båden var blevet bragt fra Bagsværd til Springforbi, og ud for den svenske kyst var det nær gået galt. Havde det ikke været for Marcus, var alle nok omkommet. I Sverige tog Arne Jacobsen og Jonna, der var stoftrykker, til Stockholm, hvor de samarbejdede om at skabe tekstiler og tapeter.

Arne Jacobsens bidrag til dansk arkitektur og design er meget fornemt. Det er et bemærkelsesværdigt bidrag, ikke kun fordi det er vanvittig godt, mens også fordi det breder sig ud over hele arkitektens virke.

Som dreng gik Arne Jacobsen på Nærum Kostskole, hvor han havde en tegnelærer, der så hans talent. Han blev også venner med en dreng, der hed Mogens Lassen, og Mogens overtalte ham til, at de begge skulle være arkitekter. Arne Jacobsen havde egentlig tænkt sig at blive maler, men kom først i murerlære, han var endda murerlærling en kort periode i Tyskland, og blev i 1927 optaget på akademiet i København. Her fik han Kay Fisker og Kaj Gottlob som lærere, begge store arkitekter. Det er Gottlob, der har tegnet tårnene på Knippelsbro i København.

I 1929 tegnede Arne Jacobsen villaen på Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund, og i 1931 udvidede han den med en tilbygning, der fungerede som hans tegnestue. Her boede han indtil flugten i 1943. Villaen har fladt tag og var hvidmalet for at få den til at ligne et betonhus. Egentlig er det en muret villa. Det er en af landets første funkisvillaer, inspireret af et af Jacobsens store forbilleder, den tyske arkitekt Mies van der Rohe, og dennes ‘Siedlungen’ i Tyskland. I det hele taget er det karakteristisk for Arne Jacobsens virke, at han altid var inspireret af noget. Han lod sig inspirere internationalt og var optaget af, hvad der foregik ude i verden.

Efterfølgende vandt Arne Jacobsen konkurrencen om at tegne Bellevista i Klampenborg med boligerne, teatret, benzintanken, tårnene på stranden etc. Et projekt, han arbejdede på hele livet. Op igennem 1930’erne kom Arne Jacobsens bygninger til at ligge skulder ved skulder som funktionalistiske mesterværker. En arkitekt, han især beundrede, var den internationalt berømte svensker Gunnar Asplund, der var en lille generation ældre end han selv. Asplunds funktionalisme var anderledes end den, man ellers så ude i verden. Den var varm, elegant og handlede om sommer og det gode liv. Asplund beklædte blandt andet rådhuset i Göteborg med træ indvendigt, hvilket gjorde indtryk på Arne Jacobsen, som tog inspirationen fra svenskeren med i sine egne arbejder.

Efter Anden Verdenskrig vendte Arne Jacobsen tilbage til Danmark, og hans arkitektur tog en ny drejning. Han gik væk fra den hvide funktionalisme og over til at arbejde mod en mere dansk funktionalisme af gule mursten. Han tegnede bebyggelsen Søholm i Klampenborg  og Munkegårdsskolen i Gentofte, en af landets første skoler i ét plan. Sammen med Flemming Lassen, hans gamle ven Mogens Lassens bror, tegnede han også en lang række private villaer nord for København, og hans ting blev opført i udlandet.

I 1960 åbnede SAS-hotellet i København, landets første skyskraber, verdens første designhotel. Ikke alene havde Jacobsen tegnet bygningen, han stod også bag alt det indvendige, helt ned til de kugler, der sidder på snoren til gardinerne. Klassikerstolene Myren og Ægget er også tegnet til SAS-hotellet.

Det sidste, Arne Jacobsen nåede at lave, var Nationalbanken i København, der blev opført fra 1965 til 1978. Han døde i 1971 og efterlod sig en stor skat, som vi stadig kan glæde os over.