Sofie blev født i Wien den 9. december 1881 i den jødiske familie Fleischer. Selv om hun lod sig døbe protestantisk i 1910, blev hun efter Tysklands annektering af Østrig i 1938 indhentet af nazisternes racelove. Sofie blev gjort statsløs, og med ‘intet pas’ i lommen flygtede hun i maj 1939 til Danmark. Hun ankom via Gedser registreret som illegal turist. Det var en nødvendig og risikabel flugt for at undgå forfølgelse i fødebyen Wien.

I København mødte Sofie skrædderen Isak Waniewitz, der var blevet enkemand i 1941. Parret blev viet den 10. november 1942 af overrabbiner Max Friediger. Gennem Isak fik Sofie dansk statsborgerskab, hvilket senere blev hendes redning. Parret flyttede ind i den jødiske stiftelse Meyers Minde i Krystalgade.

Under tyskernes aktion mod de danske jøder natten til den 2. oktober 1943 blev Sofie og Isak arresteret i deres hjem kl. 21.30. De blev deporteret til ghettoen Theresienstadt som fange nr. 241 og 242. Trods 18 måneders fangenskab overlevede de begge og vendte hjem til Danmark med De Hvide Busser i april 1945.

Efter krigen genoptog parret livet i København, og Sofie huskes af familien som en livsglad og ‘festlig dame’, der trods flugt og fangenskab bevarede en usædvanlig menneskelig styrke. Hun døde i 1976 og ligger begravet ved siden af Isak på Mosaisk Vestre Begravelsesplads.