Børge Thomsen blev født den 26. januar 1923 i Middelfart. Hans mor, Alma Thomsen,  var enlig mor. Da Børge var tre måneder gammel, døde Alma af tuberkulose, og Børge voksede op hos sin mormor, Ane Elisabet Marie Thomsen.

Som ung blev Børge Thomsen aktiv i modstandskampen og blev under dæknavnet “Lynet” gruppefører for en våbengruppe i Randers. Han blev taget til fange af Gestapo tidligt om morgenen den 8. juni 1944. Han sad i Århus Arrest, Horserødlejren og Frøslevlejren indtil februar 1945, da han sammen med andre fanger blev kørt i kreaturvogne til kz-lejren Dachau og senere, den 23. marts 1945, videre til kz-lejren Neuengamme.

I april 1945 blev han, sammen med sine medfanger, hentet af de Hvide Busser og kørt til Sverige, hvorfra han vendte hjem til Danmark. Da var han mærket for livet.

I Frøslevlejren udfoldede Børge sin kreativitet: Han lavede for eksempel træskærerarbejder, som han gemte for tyskerne. Han lavede bl.a. biler og hjerter samt en slev med en frø siddende på skaftet; de sidste er udstillet på Museum Østjylland i Randers.

I 1937 begyndte Børge at uddanne sig til elektriker. Uddannelsen tog lang tid, da den blev afbrudt af hans tilfangetagelse. Han blev færdiguddannet i 1948. De sidste år, inden han døde, var han ansat som elektriker på Christiansborg Slot. Han omlagde bl.a. lygterne omkring ridebanen fra gas til el og assisterede som elektriker til de store middagsselskaber.

Børge Thomsens datter, Birthe Skovsted, mindes sin far:

Min fortælling om min far må være i børneperspektiv, da han valgte at tage sit eget l iv, da jeg var otte år. Min far fortalte altid elefant- og musevittigheder, jeg husker dem endnu. Han var kendt som et vittigt menneske med en skør og skæv humor. Vi to elskede at tage på ture sammen lørdag-søndag. Vi kom især i Botanisk Have, på Nationalmuseet og på Christiansborg hos hans kolleger, som boede der. Vi var tit i de
kongelige stalde hos hans gode ven berideren, som hver gang spurgte: “Hvem er din yndlingshest?” og lovede mig, at når jeg blev otte år, ville jeg få lov til at ride på den.

Min far fortalte om naturen, og et af hans yndlingsemner var den store guldsmed. Vi snakkede især sammen i den røde stol i stuen. Samtalerne foregik igennem mine bamser. Vi lavede vores stemmer om og talte om alverdens ting. Sort bamse var den kloge bamse, blå bamse var som regel lidt dum, og rød bamse var fræk. Samtalerne i vores egen lille selvopfundne, trygge verden i lænestolen er et kært barndomsminde.

Jeg elskede min far. Han forstod at være min barndoms voksen, som så mig og lærte mig så meget. Jeg er taknemmelig for, at jeg havde ham i mine første otte leveår. Oplevelserne i lejrene havde været for hårde for hans sjæl, men hans stærke og smukke prægning har jeg båret med mig igennem livet.

I hjertet gemt og aldrig glemt.

Læse mere om Børge Thomsen i Modstandsdatabasen https://modstand.natmus.dk/Person.aspx?66701